Kranio sakral terapi, også kaldet KST, er en blid og dybdegående afbalanceringsteknik. Man arbejder for det meste omkring kraniet, rygsøjlen og korsbenet, men KST kan i princippet bruges på hele hundens krop.
Kranio Sakral Terapi udspringer fra osteopatisk filosofien og blev første gang beskrevet af W. Sutherland omkring 1920, hvor man fandt ud af, at der var bevægelse imellem kranieknoglerne. Der skete et gennembrud i 1971, hvor John Upledger under en operation fandt ud af, at det ikke var muligt at holde de øvre dele i hvirvelsøjlen stille. Her fandt han ud af, at der var en lille puls, som påvirker hvirvelsøjlen og kraniets bevægelse.
Dette blev startskuddet til Kranio Sakral Terapiens gennembrud og udvikling til en selvstændig terapiform. Pulsen kaldes i dag for Kranio Sakral puls (KST puls).
Kranio Sakral Terapi bruges til ubalancer og kan løsne spændinger og skævheder som påvirker og belaster hundens centrale nervesystem og vævet overalt i hundens krop.
Kranio = Kranie
Kraniet består af mange forskellige
enkeltstående knogler, som grænser op til hinanden i suturer.
KSS (Kranio Sakral Systemmet) består af:
- Kraniet inkl. alle kranieknogler
- Hele columna inkl. sacrum
- Membranerne omkring hjerne og rygmarv
- Cerebrospinalvæsken
- CNS (Central nerve systemmet)
Dette betyder at hvis der er spændinger i kraniet kan det påvirke i hele hundens krop.
Sakral = Sacrum/Korsben
Sacrum som mange kender som korsbenet i daglig tale er 3 sammenvokset hvirvler.
Det er især lumbosakral overgangen (overgangen mellem lænde hvirvler og sacrum) der udgør bevægeligheden i bagparten.
Kranio Sakral Terapien er blid og behagelig for hunden. Der bliver arbejdet med milde og blide stræk og tryk, som har til formål at løsne membraner, bindevæv og muskler, så hundens krop kan genvinde sin naturlige balance og evt. fastlåste knogler kan løsnes og komme tilbage til sin rette plads.
Kranio Sakral Terapi kan bruges supplerende med andre teknikker, men kan også bruges alene. Man analyserer til start først hunden ved at kigge på bevægemønstret og musklerne for at lokalisere problemet lidt mere, og derefter bruger man de teknikker, der virker for den enkelte hund og det enkelte problem.
HVORNÅR KAN DET VÆRE NØDVENDIGT MED KRANIO SAKRAL TERAPI:
Problemer med bevægelserne/Indskrænket bevægelse
Muskelspændinger
Problemer med led
Balanceproblemer
Stress/Angst
Adfærdsændringer/problemer
Åbningstider:
Efter aftale